Berne bør rette i hans artikel.

https://blog.bilbasen.dk/video-nissan-leaf-vs-vw-e-golf-233488/


Det kan simpelthen ikke passe at Leaf bruger 206 Wh/km og golf bruger 132 Wh/km.

Enten er de opgivet til 2 forskellige standarder eller også er der en fejl et eller andet sted i artikel.

Det hænger jo overhovedet ikke sammen med 36 kW batteri i golf'en har en range på 231 km med et skaldet forbrug på132 wh/km

Når Leaf har 40 kW batteri og en range på 378 km med et forbrug på 206 Wh/km.

Evt kunne det tænkes der er gået forkert i opgivelserne af Leaf og det er specs for 64 kW batteriet der er opgviet, selvom jeg stadig undre mig over 206 Wh/km, der må være noget forveksling mellem WLTP og NEDC.

Jan Gregersen

bruger siden
01-04-2005

skrev:
Jess prøv at se disse 2 annoncer:

https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/nissan/leaf/tekna-5d/4474300

https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/nissan/leaf/acenta-5d/4473095


Ja men Berner har ligesom de fleste fossil forhandlere ikke forstået konceptet eldrift. Jeg vil vædde med forhandleren har valgt forkert motor/batteri model i annoncen. ER rimelig sikker på Leaf ikke blev leveret med 64 kW batteripakke i 2018, så 378 km passer ikke med købsmulighederne på tidspunktet.


Fra WIKI
"From 2019, a Leaf e+ (Leaf Plus in North America) variant has been offered. It has a larger 62 kWh battery providing a range of 364 km (226 miles), and a new 150 kW motor with 33% more power. It can use CHAdeMO chargers up to 100 kW."

Derfor oplyser de ikke en dart om batteristørrelse i nogen af annoncerne. De oplyser ikke noget om aktiv/passiv køl af batteripakke.

Det er meget tydeligt i langt de fleste test af elbiler eller sammenligning af samme, så har journalist ikke forstået forskellen på eks om en bil lader voldsomt men har et forholdsvis stort forbrug Wh/km eller den lader lidt mindre hårdt og så har et væsentlig mindre forbrug Wh/km. Derfor kan en bil der "kun" lader med 120 kW godt være ligeså god på langture som en der lader med 200 kW.

Se evt e-tron, som skulle være formidabel, men viser sig at være direkte storslugende, og selvom den kan lade kraftigt, så er der væsentlig korter mellem du skal holde på langture.

En anden test er Taycan mode model S
Det lyder jo flot at en Taycan lader med eks 250 kW, men "kun" kan drible 350 km på en ladning, når en model S kun kan lade med 120 kW men til gengæld kan drible 550 km på en ladning. Når journalisten i Taycan/Model S sammneligningen konsekvent veksler imellem billigste model og dyreste model i forskellige sammenligninger, så bør han også gøre det med begge modeller i samme sammenligning, ikke vælge den billigste Taycan sat op imod den dyreste Model S.

KS! Lad os lige tage et af dine ynglings eksempler: Jeg vil gerne kunne køre 1000 km, helst uden at stoppe.

Men i Taycan skal du stoppe 3 gange og lade i eks 12 minutter.
I en anden model skal du stoppe 1 gang og lade i 30 minutter.

Så er forbruget klart en faktor på den tid du bruger på vejen. For ikke nok med du skal bruge 36 minutter i laderen, du skal også bruge 3 gange måske 3 minutter på at køre til og fra lader. Ganske ligesom du skal bruge tid på at finde en tankstation.

Vi har lige rundet 33.000 på næsten 12 måneder, var røget på 34-35k hvis ikke corona havde sat en stopper for fruens erhverv.

Det har kostet 5000 kr. I nr. 2 bilen som er benziner, ville det samme have kostet ca27.000. Hvis vi lige ser bort fra de sidste 4 ugers benzinpris.

Så 8 års ejerskab, sparer ca en Octavia.

KS !

bruger siden
16-01-2006

skrev:
Du "glemmer" så lige 120.000kr. til nye batterier - og den ukendte faktor: Afskrivning (der kan falde ud til begge sider, men 1. generations kulfyrede biler kan falde hurtigt, når/hvis mere brugbare batterier kommer på markedet.)

Velkommen til år 2020. I 2009 var 49% af Danmarks strømforbrug dækket af kul - i år 2019 var det faldet til 13%. Tilgengæld bliver mere og mere el fremstillet af vindkraft. I år 2019 var 49% af elforbruget dækket af vindenergi.
Så det ville være mere korrekt at beskrive el biler som "vinddrevne" end "kulfyrede"
Det ville være fint at spare 120.000kr op til nye batterier - så har man jo også en dejlig stor opsparing der kan bruges til andre ting hvis man (sandsynligvis?) ikke for brug for nye batterier

KS! du glemmer Tyskerne beder om at vindmøller stoppes når deres kraftværker er på et minimum.
Derfor ser du tit i landskabet, der står den ene mølle efter den anden uvirksomt hen.
Forleden var der rimelig god vind, men der var mindst 15 møller mellem Hjørring og Brønderslev der holdt stille. Tvivler meget på at 15 er gået i stykker, nærmere at der er blevet stoppet. Der er altså en overkapacitet.

Specielt om natten hvor de fleste oplader deres elbil, er der stor overkapacitet af vind energi, så din tese om kulfyrede fordi kulkraft kan reguleres virker ikke i virkeligheden.
Forøvrigt kan kulkraft kun reguleres til en vis grad, idet du kan ikke stoppe værket, hvis du mener at have brug for det igen indenfor en vis tid. Det tager nemlige temmelig lang tid at få sytemet varmet op til produktion igen.

Forøvrigt er der til min kendskab kun et kulfyret kraftværk tilbage i DK. Det er vist Nordjyllandsværket. At kommunen var så letsindig at købe det fra Vattenfall for et par år siden på ganske utroværdig baggrund, er en helt anden sag.

KS !

bruger siden
16-01-2006

skrev:
Hvor mange kulkraftværker, der er i DK er irrelevant, da vi importerer fra bl.a. Tyskland.



Derudover ligger sandheden nok et sted imellem: Biler lades i dagtiden - ellers var der intet behov for de mange ladestationer, der sættes på gader og stræder - lynlader i forskellige afskygninger. I dagtiden er der stadig et behov for at supplere med kul - og jo flere elbiler - jo mere kulkraft. Det vil være et kapløb mellem at etablere mere vedvarende energi vs. udbredelsen af batteribiler.



Omvendt ynder du jo at kalde biler med forbrændingsmotor for "fossilbiler", men det er jo heller ikke retvisende. Så måske skulle vi bare betegne bilerne korrekt: Biler med hhv. batteri, forbrændingsmotor og brændselscelle (selv om sidstnævnte er sjældne).



Det ændrer dog ikke ved, at der er brændt mange ton kul af for at producere batterierne. Forureningen herfra matcher eller overgår forureningen fra en dieselbil - lidt afhængig af, hvordan man regner det ud og hvad man medtager som forurening. Der er derfor brug for en markant forbedring af batteriteknologien før vi ser en egentlig miljøgevinst (og før batteribiler bliver et reelt alternativ).

Du skriver: " I dagtiden er der stadig et behov for at supplere med kul - og jo flere elbiler - jo mere kulkraft"

Det vil altså med din logik sige at jo flere der investerer i varmepumper og jordvarme til deres huse - des mere kulkraft skal vi bruge for at producere den ekstra el.
Er løsningen så at flere skal gå tilbage til oliefyr for klimaets skyld?