Indlæg slettet

Godt indlæg Mach3 :-)
Jeg har læst masser af tests hvor der tales om "føling med vejen" ? og som billist der skal fra A til B , så er der da latterligt, syntes jeg.
Jeg har ikke brug for at vide om jeg kører på ru asfalt eller over et at de mange huller vejdirektoratet ikke har lavet, eller hvornår jeg kører over en rist.
Jeg vil have komfort, jeg vil ikke mindes om hvornår der er et hul, eller en rist, jeg vil sidde afslappet og nyde turen, det kan da være meget sjovt at køre i en "GTI turbo med "22" fælge og sænket undervogn" men efter en time, så vil jeg sgu savne min Citroen C5.
Jeg er den lykkelige ejer af en Peugeot 205 1,9 CTi og så en Citroen C5, det er FEDT at tage 205eren en dag eller 2, men jeg vil aldrig undvære komforten i dagligdagen som min C5er tilbyder mig.

H P skrev:
Godt indlæg Mach3 :-)
Jeg har læst masser af tests hvor der tales om "føling med vejen" ? og som billist der skal fra A til B , så er der da latterligt, syntes jeg.
Jeg har ikke brug for at vide om jeg kører på ru asfalt eller over et at de mange huller vejdirektoratet ikke har lavet, eller hvornår jeg kører over en rist.
Jeg vil have komfort, jeg vil ikke mindes om hvornår der er et hul, eller en rist, jeg vil sidde afslappet og nyde turen, det kan da være meget sjovt at køre i en "GTI turbo med "22" fælge og sænket undervogn" men efter en time, så vil jeg sgu savne min Citroen C5.
Jeg er den lykkelige ejer af en Peugeot 205 1,9 CTi og så en Citroen C5, det er FEDT at tage 205eren en dag eller 2, men jeg vil aldrig undvære komforten i dagligdagen som min C5er tilbyder mig.

Jeg har det på samme måde. Jeg vandt for nogle år siden en konkurrence, hvor præmien var en uges rådighed over en spritny Mazda MX-5 2,0. Det var hylemorsomt, styretøj og gearkasse var stramt og kontant og affjedringen knaldhård, så det var lidt af en omvæltning at komme tilbage i min daværende bil (den gamle model berlingo) med blød undervogn og let styretøj uden den store kontakt med omverdenen. Nu kan det næsten heller ikke komme længere fra hinanden, og der findes mange kompromiser der imellem, men det var sjovt at mærke forskellen.

Men jeg er sgu mageligt anlagt - har også for nylig købt en gammel BX'er som nr. 2 bil ;-)

Værste feedback eller dårligste styring jeg har prøvet må være en Cadillac Coupe DeVille fra midten af 70'erne. Styrtøj og hjul virker ikke forbundet, og ratsløret er vanvittigt. Rattet kan drejes mere end en kvart omgang før der sker ændring ude foran. Affjedringen sluger alle ujævnheder, så man vil kunne køre på en mark uden at ænse det. Men sving kan den ikke lide, så føles det som om skuden vælter.

Mest kontante og bedste køreoplevelse får jeg nok i min egen E-type. Dejlig fast styring, og jeg kan nærmest mærke de hvide striber på asfalten. Gearskiftet er tungt og voldsomt, og lyden at en V 12'er der pludrer ude i fronten - lækkert!

Men i dagligdagen er feedback osv total ligegyldigt, der gælder det om at komme komfortabelt frem og tilbage. Så der vægter jeg lyddæmpning og sæder fremfor føling med vej.

Det svære er jo at finde kompromiset.

Alle kan lave en slasket undervogn, som opsuger alle ujævnheder i vejen.
Og alle kan lave en knaldhård undervogn, som i den grad giver føling.

Men nu er det kun gamle mænd med bløde hatte, der gider køre i førstnævnte, og kun 18-årige drengerøve, der gider køre i sidstnævnte.

Så det hele er et spørgsmål om kompromis.
Bedst mulig komfort, uden at miste følingen med vejen.

Et af de bilmærker, der bedst rammer det krompomis, som jeg godt kan lide, er Ford.
Uanset om jeg sætter mig ind i en Fiesta, en Focus, en Mondeo eller endda en S-Max, så passer undervognen bare perfekt.
Andre føler det helt sikkert anderledes.
Jeg kan bare sige, at "ham" der nede hos Ford, har ansvaret for undervognene, har samme smag som mig.

Jeg kører iøvrigt selv i Renault (firmabil). Den er helt klart alt for blød i undervognen efter min smag, men man kan jo vænne sig til meget.