Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Indlæg slettet

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

09-01-2017 kl. 00:05

Hej Jens.

Welcome to hell :-)

Det var selvfølgelig en vittighed, men bil er bare grå hår i hovedet meget hurtigt. Du skal også betale halvårlig såkaldt grøn afgift. Det er dog kun 310 kroner for den Polo. Udmærket bil i øvrigt. Lille, alt rigeligt til dig, moderne og økonomisk, og kun en ubetydelig slat dyrere end en Up at lease; så det havde jeg også valgt, hvis det var mig.

Så SKAL du have kaskoforsikring på, ellers kan du glemme at få lov at lease den. Faktisk bør du spørge, om forhandleren kræver en minimumsalder for at lease bilen til dig. Biludlejning kan f.eks. først typsik lade sig gøre fra 21 års alderen. Leaser du bil på Go More er aldersgrænsen 23 år. Det skal man lede hårdt og længe efter for at finde, men det står her sort på hvidt: http://help.gomore.dk/article/308-hvor-gammel-skal-man-vaere-for-at-lease-en-bil

Go More's priser er inklusiv forsikring ... bare til info, så du kan ikke sammenligne uden videre med tilbudet fra VW.

Lad os så bare sige, at du kan få lov at lease. Så skal du til gengæld have kaskoforsikring, ikke bare den almindelige lovpligtige ansvarsforsinkring. Da du er 18 år, så bliver du flået. Tag dette link: http://www.volkswagen.dk/da/kobsguide/forsikring.html
I dialogen vælger du en Polo, hæstekræfter mellem 81 - 100, og at du er 18 år gammel. Tryk på knappen og græd: 13.594 kroner om året. Og dermed stiger din udgift med ekstra 1.133 kroner om måneden!

Så er det pludselig ikke særlig sjovt længere.

Fint at du kan se forkælelsen i dit eget forslaget, men ja det vil være fedt at køre i skole i bil og bruge den til andre ting. Du skal bare holde dig for øje, at en typisk leasingaftale har en max-grænse på km på 15.000 på et år. Med 50 km om dagen i 20 dage om måneden, så kører du 12.000 om året. Der skal ikke mange andre ærinder til, før du rammer 15.000, så du skal måske overveje at gå et trin op og betale et hundrede kroner mere om måneden for at få lov at køre 20.000 km om året.

Må jeg i stilhed foreslå noget andet og langt mere kedeligt: http://www.ungdomskort.dk/
Du skrev, at du kommer til at bo på landet. Hvor langt er det væk fra lands lov og ret? Kører der tog? X-busser på nærmeste landevej?
Min datter bor i Karlslunde og gik på gymnasiet i Roskilde. Det betød en rejse, der dækker alle zoneområder omkring København, så med et ungdomsskort til 360 kroner om måneden kunne hun køre lige så åndsvagt hun ville på alle dage i måneden over hele zonekortet. Der er ret mange øl i forskel på 360 kroner om måneden op til hvad en bil koster.

Der er lidt forskellige navne på de ungdomskort, alt efter om vi taler videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse eller bare ung, der ikke er i uddannelse. Priserne synes dog at være lidt det samme uanset.

Kan du i øvrigt parkere, hvis du kører i bil til skole? Eller er der lige noget om, at det koster 5 eller 10 kroner i timen, fordi der ikke er plads på skolens parkering, og du derfor skal holde på kommunens parkeringsplads i nærheden. Just saying.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

09-01-2017 kl. 18:40

Tobi as

Ellers kan du undersøge om det er muligt, at få dine forældre til at stå på forskringspapirerne og få dig registeret som burger af bilen. Derved kan du spare nogle penge.

How .. Den er ikke en helt god ide, Tobi. Og jeg tror, at du godt ved det. Det du ville have sagt var, at Jens bør købe en brugt bil og nøjes med at tegne ansvarsforsikring.

Han vil være den primære bruger af bilen. Forældrene kan ikke stå som det på papirerne.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg