Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Passat Comfortline Premium eller Insignia Dynamic Best Line

Tor Bach Kristensen

Tor Bach Kristensen
bruger siden
10-06-2012

04-09-2018 kl. 14:09

Hej Folket.

Har kig på disse 2 med automatgear, og begge ligger på 340.000 for en bil der lige har kørt det værste af sig (5000-10.000km). På udstyrssiden er de ret ens, men æstetikken er noget forskellig, begge er sådan set ret lækre på hver deres måde. Mit umiddelbare indtryk af DSG gearkassen var, at den føltes en smule "afkoblet" - fordi man hører motoren skifte, men nærmest ikke kan mærke den skifte gear overhovedet, det skal man vist lige vænne sig til. Er også lidt bange for hvad det kan koste i det lange løb med sådan en dobbeltkoblings gearkasse og vedligehold.

Insignia'en har et meget mere klassisk gearskifte, og er indrettet mere konventionelt, hvor Passat er klart mere stilren og clean i udtrykket. Måske er Passat'ens design lidt mere langtidsholdbart også ifht brugtsalg...?

Passat'en har fuld digital instrumentbræt, men jeg synes det var noget grynet og ikke særlig lækkert faktisk. Men smart at man kunne få fx Navi op foran sig. Men skærmkvaliteten var ret skuffende. Der var lidt mere stil over Insignaen som var en slags "hybrid" med en 8" skærm i midten.

Ellers har de meget samme udstyr, men må sige at Opel med deres AGR sæder i både passager og førerside var MEGET bedre at sidde i for både fører og passager. Det føltes væsentligt mere eksklusivt end Passat'en.

Insignia vil koste mig ca 3000 mere om året i vægtafgift og brændstof. Jeg regner med at det her skal være en langtidsbil, og køres i hvert fald 7-8 år.

Håber nogle har input. Jeg kigger også på den nye fokus, den er dog lidt mindre, men styretøj og siddekomfort er virkelig i top + deres 8 trins aut gear er virkelig virkelig lækkert.

Måske sidder der nogen derude med noget info jeg overser?

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg