Bilbasen Forum
Abonner på forumtråd
Brugt stationcar
Kenneth Haggren
bruger siden
25-01-2006
26-11-2011 kl. 13:37
Hej forhåbentlig mange kloge bilkyndige :-)
Jeg købte en Citroen C5 2,0 stationcar i april måned 2011, og hvilken oplevelse det har været - og ikke en af de gode. Nu står jeg i den situation at jeg ikke aner om jeg skal beholde bilen, eller komme af med den i en ruf. Vinduerne er begyndt at køre ned af sig selv, når man starter vinduesviskerne! Den fjernbetjente centrallås virker ikke (batterier ER skiftet). Om morgenen (specielt kolde morgener) springer den ikke lige igang - den hoster lige en smule for meget efter min smag før den starter. Mine kundskaber inden for biler generelt er MEGET begrænset, så jeg ved ikke om det er alvorlige ting, eller bare hvad der kan forventes med brugte 10 år gamle biler, men jeg har det altså bedst med en driftsikker bil, som der ikke er de helt store "udfordringer" med.
Men jeg vil rigtig gerne have et par bud, på hvilken stationcar jeg evt skal kigge efter? Kravene er at der er isofix beslag (men det er der vel på de fleste nyere bilmodeller) da junior har meldt sin ankomst til marts 2012. Derfor skal der også være plads til barnevogn, samt hunden skal også gerne kunne have sit (sammenklappelige) bur i bilen. Jeg ved godt at det muligvis er utopi at tro jeg kan have det hele på een gang, men det er også mere for at indikere at der gerne må være meget plads.
C5'eren har masser af plads, men usikkerheden omkring den måde den opfører sig på, gør at jeg ikke føler mig overbevist om at den vil være en god samarbejdspartner ret lang tid mere.
Jeg har ingen ide om hvad Citroenen er værd, men jeg ønsker ikke at bruge meget mere end 100.000 på den "nye" brugte bil (C5'eren er gældsfri). Vores kørselsbehov ligger på maks 12.000 km om året, så det er jo begrænset.
Udseendet har ikke den store betydning, men komfortudstyr såsom aircondition og varme i sæder prioriterer jeg højst.
Kan I evt. komme med nogle bud og årgange? Og erfaringer med modellen...
På forhånd tak...
/Kenneth
H P
bruger siden
06-01-2004
26-11-2011 kl. 13:52
´Hej Kenneth.
Det lyder ikke godt, hvem har set på bilen tænker jeg ?
Jeg har selv haft flere C5, og problemet med vinduerne og centrallåsen har jeg også haft, det kunne den lokale Citroenforhandler lave på 30 sekunder. (det er noget med en nulstilling af bilens computer) Det løser nok også den med viskerne tror jeg.
Af bilen "hoster" kan selvfølgelig have flere årsager, hvis det er en benziner, så er den iøvrigt stort set uopslidelig den motor.Jeg kan bare slet ikke forstå at du overvejer at skifte bilen ud, det kan da meget bedre betale sig at få den lavet. (det skal den vel selvom du vil sælge den hvis du skal have noget for den)
Kør bilen ud til en dygtig citroenmekaniker evt. et aut. værksted, så skal du bare se.

Profil slettet
26-11-2011 kl. 16:38
Hej Kenneth. Helt enig med Henrik - kør ind på et værksted, og få dem til at tjekke bilen. Du kan også prøve at beskrive dine problemer på www.citronik.dk som er et forum, hvor man kan få gode tips fra Citroen-kyndige mennesker.