Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Køb af vinterdæk

Profil slettet

Profil slettet

18-12-2016 kl. 23:10

Hej Forum

Der her er sikkert en omgang total noob spørgsmål, men da det er første gang, jeg skal købe, så må jeg tage det med. Here goes...

Spørgsmål 1)
Jeg skal købe nogle vinterdæk til min Audi A4 2.0 TFSI 190 HK fra feb 2016, og kigger efter priser mv. på nettet, som man vel gør. Dækonline.dk er anbefalet mange steder og findes i mange lande, så jeg kigger derinde. Mine sommerdæk er 225/50 R17 94H, men det bliver anbefalet at bruge smallere dæk om vinteren, og jeg kigger derfor på 205/60 R16. Man sparrer jo også en del ved at gå ned i diameter, kan man sige. Kan jeg gå ned på en 15 tommer også, så længe jeg ca holder omkredsen? F.eks. 205/65 R15?

Spørgsmål 2) (noob spørgsmålet)
Jeg beslutter mig for et par Dunlop Winter Sport 5 på dækonline.dk, så finder jeg et sæt dæk med totalpris på 2768,-. Men bliver pludselig i tvivl. Får man kun dækkene og skal man HUSKE at købe fælg med??? Jeg vil jo bare montere skidtet uden at skulle pille dækkene af mine nuværende hjul og sætte nye dæk på ligesom man ville gøre det på en racercykel. Det står ikke helt klart for mig, hvad man får, og de guides jeg kan finde, gør ikke en opmærksom på, at man skal huske at købe både dæk og fælg!

Spørgsmål 3)
Svaret på 2) er måske givet på dækonline, da der er et menupunkt, der hedder Kompletdæk og fælge. Jeg vil gerne have stålfælge, da det er lidt billigere. Jeg kan vist læse om stål vs. alu andet steds her på sitet. Nå, men jeg kigger under kompletdæk, skal man angive sin bilmodel, men de har ikke nogle sæt til min model (B8 1984ccm 140 kW). I stedet kan jeg vælge B8 1984ccm 165 kW, som jo ikke er præcis den samme bil. Og her kan jeg kun vælge 225/55 R16 99H. Prisen bliver så 5156,-. Er der en grund til, at man kun kan få 225/55 R16 til Audi? Og er det et problem, at jeg ikke kan finde præcis min model på listen?

Jeg takker på forhånd for svar og beklager for begynderspørgsmålene :)

Dette indlæg blev 18-12-2016 23:11 redigeret af dets forfatter.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Jørgen ........

Jørgen ........
bruger siden
08-03-2006

19-12-2016 kl. 06:08

Hej.

Fælge er ikke med i prisen hos dækonline.

Ved godt det ikke er svar på dit spørgsmål men du har en fed ny bil til tæt på 600.000 kr så kør over til Audi og få et sæt komplet vinterhjul, de har de rigtige fælge og ved hvilken dæk størrelse som skal på.
Du får sikkert en god pris på det når du for nyelig har købt en bil hos dem.

Hilsen Jørgen

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg