Porsche 912 skulle mindske springet mellem 356 og 911. Havde man ikke råd til den nye 911, med den kraftige 6-cylindrede motor, kunne man få samme styling, kvalitet og køreglæde ved at købe en 912, som essentielt var en 911, men med den gamle 4-cylindrede motor fra 356. 912 havde en betydeligt bedre vægtfordeling end 911, og så var den 125 kg lettere! Derfor var der ikke væsentlig forskel i præstationerne. Den forbedrede 90 hestes motor fra 356 var så populær, at 912 igennem en længere periode solgte bedre end 911, også selvom prisforskellen var relativt lille. 912 fortsatte i produktion frem til 1969, hvor den nye "prisbasker" 914 afløste.
Denne bil blev solgt fra ny i San Fransisco, men fremstår med Europæisk specifikation. Bilen er en meget tidlig short wheelbase (SWB), senere blev både 911 og 912 forlænget i akselafstand med 57 mm (LWB). Bilen er bygget hos Karmann i Tyskland, og da den kom til Danmark var bilen gul. Under renoveringen af bilen blev den tilbageført til dens originale "Irish Green". Bilen er oprindeligt leveret med udstyr såsom Blaupunkt radio, 5-trins gearkasse samt Fuchs magnesiumfælge. Tidliger ejer renoverede den i årene 2004-2006, og den fremstår stadigvæk særdeles nydelig og præsentabel.
Motoren er en eftermonteret "big bore", med 1720 ccm at gøre godt med. Et Nardi rat pryder endvidere den sporty kabine. Derudover er bilen fuldstændig standard.
En sjælden mulighed for at få fat i en SWB 912 i den smukke Irish Green, indregistreret på danske plader.