Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Motor Invest AB - svindel

Lauge Abildgaard

Lauge Abildgaard
bruger siden
09-02-2017

16-02-2023 kl. 14:01

Fik en mail forleden fra en Sebastian Ekdahl (sebastian@motorinvest.se) som ville købe min halvdyre sportsvogn til den udbudte pris i et såkaldt kommissionssalg hvor bilen ville blive garanteret købt efter 60 dage. Jaja konceptet var skørt, men jeg svarede ham at det kunne vi da sikkert finde ud af. Der er rent faktisk et firma og en hjemmeside. Omsætning på 7M SEK i seneste regnskabsår og regnskaber 5 år tilbage i tiden.

Et par dage efter ringer en anden person, fra et nummer som man ganske rigtigt finder på hjemmesiden. Stiller ganske overfladiske spørgsmål til bilen og nævner at bilen vil være forsikret af dem under kommisionsperioden (hvilket vil være meget usædvanligt for den slags arrangementer). Og så kommer vi til den virkeligt suspekte del. Jeg beder om en kommissionsaftale, hvilket nær afvises da den er "utroligt simpel) som han siger, og endelig - det sidste søm i kisten - han forklarer at bilen vil blive hentet af en autotransporter, hvorefter jeg forklarer at jeg helst vil aflevere bilen i Malmø - hvilket han forsøger at argumentere imod med virkeligt absurde forklaringer om ridser på den fine bil etc.

Så tydeligvis et scam. Overvejer om jeg skal henvende mig til det svenske politi med sagen.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Thomas Troelsgaard Kabel

Thomas Troelsgaard Kabel
bruger siden
16-04-2022

03-04-2023 kl. 12:05

Hej Lauge,

Tak for dit indlæg - jeg var netop på udkig efter noget feedback på Motor-invest.se.

Jeg er nemlig også blevet kontakt af Motor-Invest af Sebastian mhp et kommissionssalg (... uden kommission) med garanti for salg efter "30 til 45 dage". Efter at have set deres aftale igennem meldte jeg også pas. Jeg kommer ikke til at aflevere min bil, mine nøgler, registreringsbevis, servicebog, osv. til dem og stole på at de også findes 30 dage senere og faktisk har pengene til at gennemføre handlen.

Så jeg sagde at de var velkomne til at købe min bil kontant, og ellers stoppede det her.

Jeg vil også opfordre andre til at være meget forsigtig med dette foretagende.

Mvh

Thomas

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg