Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

C-max scti 1,0 125 (2015-2018) eller Qashqai dig-t 1,2 115 (2014-2018)?

Henning Sahl Helsager

Henning Sahl Helsager
bruger siden
04-06-2013

05-03-2018 kl. 17:12

Hej

Vi står foran et muligt bilkøb og har indsnævnet valget til én af de to mærker, men håber vi kan få gode inputs herfra til at træffe det helt rigtige valg. Vi har tænkt os at vælge en benzinbil denne gang da kørselsmønstret har ændret sig en del og vores nuværende C-max er en diesel. Den skal køre ca. 30000 km/år, 25km til og fra arbejde, altså 50km pr/dag. Der skal være plads til 2 voksne og 2 efterhånden store børn, den skal også kunne klare en tur til Italien med fuld oppakning gennem Kassel bakker:-)

Min personlige mening efter at have prøvet en C-max med omtalte motor, er at den er frisk, specielt når man tænker på størrelsen. Under accellerationen er det ret tydeligt at det er en 3 cylindret motor med den turbineagtige lyd, men når først bilen er oppe i fart kører den fantastisk lydløst. Jeg har dog lidt bekymringer mht. brændstofforbruget, hvad skal man regne med forbruget er ved meget blandet kørsel og hvordan vil den klare det med fuld oppakning? C-max'en er i min verden den praktiske bil, måske en smule anonym men meget pæn, den har en god funktionel indretning og kvaliteten virker høj. Mht. holdbarhed tror jeg også Forden ligger i den gode ende, men måske tager jeg fejl. Jeg vil gerne høre jeres meninger fra det virkelige liv på landevejen.

Qashqai er en noget anden bil, den ser frisk og indbydende ud både ude og inde, dog er der brugt lige rigeligt med plastik indvendigt, efter min mening. Vi kender ikke Qashqai særlig godt og har heller ikke prøvet en 1,2 benzin endnu, men umiddelbart får man en masse lækkert udstyr med for nærmest ingen penge, selv i basismodellen. Men hvordan føles den lille 1,2 benzin i den store bil og hvordan fungerer styringen i kurver, er den præcis nok? Håber I har nogle brugbare kommentarer/anbefalinger derude:-)

Mvh. H. Helsager

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg