Bilbasen Forum

Abonner på forumtråd

Segmenterings-"fup" ?

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

29-12-2016 kl. 01:15

Bilproducenter segmenterer markedet som enhver anden, men når det bliver for tykt et gimmick at forsøge at sælge en "plusversion"-bil, der ikke tilbyder mere end standardversionen, der bevidst er gjort lidt "øv" at se på, så kunne det måske være sundt at adressere det bevidst i stedet for at lade sig lokke af føleler og markedsføringsfup.

Hvad er f.eks. forskellen på en Volvo med D2 eller en D3 motor? Ingen. D2'eren er helt samme motor blot bevidst droslet ned, og derfor skal D3'eren koste 30.000 kroner mere (uvist præcis hvad afstanden er). Eller hvad med en anden bil i model "Crosscountry", der er det samme som hatchback'en i alle dimensioner bort set fra, at den er løftet 20 cm højere over jorden. Til gengæld koster den 50.000 mere. Der er ikke mere plads i, men det ser bare sådan ud. Tag en tommestok med og bliv overrasket over, at der er lige så lidt (/meget) plads til 3 teenagere på bagsædet.

Hvis en Honda CR-V er baseret på en Civic som platform, er der så overhovedet mere plads at komme efter, når det kommer til stykket?

Ford kan finde ud af at lave en Fiesta med 125 HK med deres fine Ecoboost motor. Hvorfor er der så en 100 HK med samme motor til 5.000 kr billigere? Den kører ikke længere på literen eller brænder renere eller anden synlig forskel. De kun 5.000 kr i forskel gør måske valget nemt, men forklaringen er vel dårligt andet end at lokke dig med op i pris på noget, der ikke gør nogen forskel for producenten.

Er det helt ok, at en Opel Karl med splitbagsæde og elruder bagi koster 25.000 mere end den uden (Essentia vs Innovation), og så er plastikinteriøret 2-farvet i den dyre version. Jeg antager, at det er lige let at lave plastikdelene i en kedelig ensartet farve som at lave en af delene, f.eks. dørfyldningen, i en anden farve.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg

Henrik Berg Andersen

Henrik Berg Andersen
bruger siden
28-07-2007

29-12-2016 kl. 15:36

Jeg kan selvfølgelig sagtens se forskellen på at stige "ind i bilen" i stedet for "ned i bilen" alt efter, om vi taler SUV eller hatchback, så langt så godt, men skal det koste 100 k eller 50 k mere for det alene, ville folk nok værge sig. Der skal derfor mere til, og står du hos forhandleren, så gør det bestemt ikke noget, at du tror at der er mere plads i, når du til at begynde med bliver imponeret over størrelsen mens den står lige ved siden af hatchbacken.

Kan I huske markedsføringen af Mitshubishi Pajero og andre af de sejt udseende og tilsyneladende off-road-kapable biltyper. De kunne i hvert fald forcere snevejr bedre end en almindelig personbil skulle vi tro, men det holdt ikke i virkeligheden. Tvært imod.

Sidst jeg overvejede at gå op i markedet og skifte min KIA Ceed ud med en fed Volvo, stod jeg i forretningen og savlede over en V40. Mens jeg står der over overvejer, om en V40 til 2 gange prisen på en Ceed er pengene værd, kommer en anden kunde ind og kikker på en stor V90 kontra en XC90. Prisforskellen var næsten 200.000 kroner mellem de 2. Jeg følger lidt samtalen og kan godt mærke på parret, at den million kroner den XC90 skulle koste var voldsomt meget, ".. men der er jo mere plads i". Ingen modsigelse fra sælger overhovedet. Jeg blander mig og siger, at tager vi en Ford Focus og en C-max, så er der ingen forskel på, hvor meget der kan være i bredden, så jeg anbefalede dem at tage et stykke A4 og se, hvor mange gange arket kunne ligge på tværs over bagsæddet. Til deres overraskelse var der ingen forskel overhovedet.

Vi kan godt tale ground clearance, muligheden for 4WD, hvis du vil betale det ekstra oveni også, overblik over trafikken og den slags, men hvis du bliver visuelt fuppet til at tro, at den er større og samtidig bliver støttet af forhandleren i den opfattelse, så er det på tide at vågne op.

Forslaget med at købe en demo benyttede jeg mig faktisk af sidst. En Ceed med hele udstyrslisten, panoramasoltag, bakkamera (fedt udstyr), Xenonlygter og så videre. Også her kunne jeg dog sige lidt det samme. Hvorfor er det desginmæssigt smukkere plastik kun at finde i topversionen. Det er ikke billigere at lave gråt og til tristhed grænsende plastik i forhold til samme plastik farvet i 2 til 3 forskellige farver, måske oven i købet med pianoblank sort farve rundt om radio og airconditioner.

Som KS er inde på, så skal der laves en skrabeversion bare for at sige en lille fra-pris på en bil, som ingen egentlig gider købe, når det kommer til stykket.

Helt rigtigt, at skat spiller en rolle, men meget forskelligt udstyr er fritaget for afgift. Uanset dette, hvorfor skal indbygget GPS-vejviser koste 20.000 kroner i en bil og kun 5.000 i en anden. Når man ved, at en topfed løs fra TomTom koster under 2.000 kroner, så synes jeg, at jeg kan begynde at høre nogen bagerst i hovedet råbe, at jeg er en torsk, hvis jeg køber GPS med i bilen til ekstra 20 k.

Som I skriver, så kan jeg jo bare tage det kloge valg .. hvad det så end præcist er. Det betyder til gengæld også, at når hustruen slår hænderne begejstret sammen i benovelse over en SUVs fantastiske praktikaliteter (eller manden gør det), så er det også på plads straks at sige, at hun måske ikke får det hun tror ved første øjekast.

Anmeld Hvad betyder det? Besvar indlæg