Nulstil
Køb
Personbil
Skoda
Østjylland
Ukendt
Viser: 0 biler til salg
Sortér:
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.

Skoda

Det tjekkiske bilmærke Skoda er gennemgået en stor forvandling. For få årtier siden var det en discount-bil, der mest af alt gjorde sig bemærket i komikkens verden som centrum for en lang række vittigheder. I dag er Skoda blevet et af Danmarks mest populære bilmærker, når det handler om økonomiske familiebiler. De nye tider for Skoda blev understreget i begyndelsen af 2013, da FDM kårede Skoda som den mest fejlfrie bil siden 2002. Specielt den lille Skoda Citigo er med sin lave pris og mere end 3.800 solgte eksemplarer i 2012 med til at udbrede Skoda i Danmark. Både ved ny- og brugtvognskøb skal du her være opmærksom på, at Skoda på denne model anbefaler, at bilen får en ekstra undervognsbehandling. Det samme gælder de to andre mikro-biler fra VW-koncernen i form af VW Up! og Seat Mii. Har du brug for en større bil kommer du næppe uden om Skoda Fabia og Skoda Octavia der også er særdeles populære modeller i Danmark, mens det tjekkiske flagskib Skoda Superb er mindre udbredt på de danske landeveje. Men samlet set er både nye og brugte Skoda'er blandt de mest populære bilmærker til salg i Danmark. Som en del af VW-koncernen nyder Skoda godt af samarbejdet på tværs af bilmærkerne. Det giver bilerne et stort udvalg af pålidelige og effektive motorer - både i forhold til benzin og diesel. Det betyder også, at værkstedregningen ofte vil overraske positivt takket være relativt billige reservedele.

3 facts om Skoda

Med tre store fabrikker i Tjekkiet beskæftiger Skoda op mod 3% af den samlede arbejdsstyrke i landet. I 2012 var det dog de færreste af den ca. 1 million producerede biler, der blev i Tjekkiet. 90% af bilerne sælges nemlig til udlandet, hvor Vesteuropa og Asien er de helt store aftagere. Skoda er en del af Volkswagen-koncernen (VAG) sammen med Volkswagen, Audi, SEAT, Lamborghini, Porsche, Bentley, Bugatti og Ducati motorcykler.

Skodas historie

Skoda blev stiftet i 1895 af to tjekkiske cykelsmede. Designet blev det primære for Skoda, og det tekniske blev i mange år nedprioriteret, hvilket ikke gavnede salget og tilliden til Skodas biler. I 1991 blev en stor del af Skodas bilfabrik solgt til Volkswagen, og med introduktionen af Skoda Octavia i 1996 begyndte der for alvor at gå bedre for Skoda i resten af Europa. Kronen på værket blev den luksuriøse mellemklassebil Skoda Superb, der har vundet priser for både holdbarhed og design.