Et fantastisk eksemplar af Porsche 996 Turbo fra 2003 med kun 43.xxx km. på tælleren.
Eksemplaret er udstyret med den fabriksmonterede X50-Performance Package som giver den ”almindelige” Turbo større K24-turboladere og intercoolere, en revideret ECU, og et fire-rørs udstødningssystem, hvilket øger motorens ydelse fra 420 til 450 hk.
Dette eksemplar har ydermere keramiske bremser samt et væld af læderoptioner i bilens kabine.
Alle nødvendige service- og vedligeholdelsesopgaver er udført.
Servicehæftet er ajourført, så du er sikret en bil med fuld historik.
Har fået monteret nye keramiske bremser og nye kølere.
Denne bil startede sit liv i Tyskland. Herefter blev den købt til en større bilsamling i Østrig. 'Nu udbyder vi, Semler Premium og Porsche Center København, den i Danmark.
_____
DKK 1.044.008 inkl. moms ex. afgift
€ 140.000 incl. VAT
______
Historien om Porsche Mezger-motoren går langt tilbage i selskabets historie, hvor den blev en praktisk løsning på et presserende problem.
Under udviklingen af type 986 Boxster og 996-versionen af 911, indså Porsche, at de ikke længere kunne bruge en luftkølet motor. Virksomheden havde nået grænserne for luftkøling ift. emissioner og effektudgang. Derfor blev en vandkølet flat-six, M96, udviklet til brug i disse køretøjer.
Grundlaget for Mezger-motoren var GT1-98-racemotoren, der drev den ikoniske Porsche GT1til sejr ved Le Mans i 1998. Denne motor kan spores tilbage til den, der blev brugt i Porsche 959, som kombinerede 4-ventil og vandkølede cylinderhoveder, med luftkølede cylindre.
Mezger-motoren inkorporerede en række funktioner, der tidligere var udviklet af "Hans Mezger", hvorfor motoren blev opkaldt efter ham.