Viser: 0 biler til salg
Der var desværre ingen resultater der matcher din søgning - prøv mindre specifikke søgekriterier.
Nissan
Den japanske bilfabrikant Nissan spørger på sin hjemmeside kunderne direkte: "Tør du skille dig ud?". Hvis man kan svare ja - og man samtidig er ude efter en kompakt SUV, der både har gode køreegenskaber og fornuftige driftsomkostninger - så kommer man ikke udenom den frække Nissan Juke. Juke kom på markedet i 2010 og delte med det samme de danske bilejere. Nogle bryder sig ikke om dens atypiske front og bagende, mens andre har taget den lille SUV med de markerede lygter og sporty design til sig med det samme. Én ting kan alle blive enige om - den er under ingen omstændigheder kedelig at se på. Kedelig kan man heller ikke kalde køreegenskaberne. Den lille 1,5 liters dieselmotor med 110 hk, der stammer fra Renault, præsterer nærmest over evne, når den sender Nissan Juke op på en topfart, der hedder 175 km/t, hvoraf de første 100 km/t er overstået på mindre end 12 sekunder. Juke kan også fås med en 1,6 liters benzinmotor, der yder 117 hk. De friske køreegenskaber kombineret med et forbrug på omkring 20 km/l har været med til at give Nissan juke et ry for at være en bil, der giver både chaufføren og passagererne et smil på læben. Skal det for alvor være morsomt, fås Nissan Juke desuden i en særlig sport-version kaldet Nismo. Med en 200 hestes benzinmotor har den en acceleration fra 0 til 100 km/t på under 8 sekunder, og den stopper ikke med at accelerere, før speedometernålen har passeret 215 km/t. Men så er det pludselig også en helt anden pris, der er tale om. Selvom det er en relativt ung model, begynder der at være et pænt udvalg af brugte Nissan Juke på markedet. Ved køb af brugt Nissan Juke med firehjulstræk bør man tjekke undervognen for eventuelle skader fra offroad-kørsel.