Nulstil
Køb
Personbil
Honda
Viser: 1 biler til salg
Sortér:

Honda Civic

2,0 Type-R 3d

135.000 kr.

  • 6/2005
  • 150.000 km
  • 11,2 km/l
  • Manuelt gear
  • Benzin
6/2005
150.000 km
11,2 km/l
ÅBEN FOR BUD Hej! Jeg sælger hermed min rigtig fine og velholdte Honda Civic Type R (EP3) fra 2005 med den legendariske K20A2-motor. Den har kun kørt 149.xxx km, er altid blevet kørt på varm motor og har aldrig været brugt i vinterperioderne. Bilen er nu 20 år gammel, så der kan forventes enkelte kosmetiske fejl, men den står generelt virkelig pænt for alderen. Jeg er 3. ejer, og bilen blev importeret fra Sverige i 2016. Den er nysynet i 2025, og der medfølger et stort udvalg af både originale Honda-dele og diverse standarddele. Derudover følger et sæt grå Team Dynamics-fælge. Sælges kun pga. køb af drømmebil — ingen bytte. "Udført vedligehold / opgraderinger" Nylakeret motorhjelm og forkofanger Ny radiator Nye bremsekalibre og klodser hele vejen rundt Ny generator Ny kilerem LSD fra M-Factory USA Letvægts svinghjul Carbon synchro i gearkasse (Standard synchro er en svaghed på disse modeller) Ny tandstang (også en typisk Honda-svaghed) Original Mugen spoiler (standard spoiler medfølger) Undervognsbehandlet Bilstein gevindundervogn (godkendt) "Fejl / kosmetiske bemærkninger" brændmærke ved tankdæksel Skrammer på bagkofanger Starteren giver en smule lyd ved koldstart, men bilen starter helt uden problemer Skriv endelig, hvis du har spørgsmål — der kan sagtens være detaljer, jeg har glemt at få med.
Padborg, Syd- og Sønderjylland
Side 1 af 1

Honda

Honda er et lidt overset mærke i Danmark. Det har ry for at have dyre reservedele, men de seneste mange år har det været et rygte uden reelt indhold, da Honda har sænket priserne på reservedele. Honda har til gengæld også ry for sjældent at gå i stykker, og ligger som regel helt i top, når det gælder pålidelighedsundersøgelser. Honda har nogle relativt succesfulde modeller som Honda Jazz, der er en mini-mpv og CR-V, der er en softroader – altså en firehjultrækker, der ikke rigtig kan kære i terræn. På toppen af det danske modelprogram finder vi Honda Accord, der konkurrerer mod VW Passat. Accord var voldsomt populær på leasingmarkedet i 2009, hvorfor der er en del brugte Honda Accord til salg af denne årgang. Accord udstiller den finesse Honda bygger biler med – letgående og præcist gearskifte og motorer med meget få vibrationer. Præcist styretøj og fast, men komfortabel undervogn. En god rejsevogn. Honda Civic er i 2014 blevet kåret til årets brugtbil i Danmark og er modsvaret til den konservative VW Golf. Versionen fra 2005 delte i den grad vandene med sit futuristiske design. Den er rap og alligevel er pladsen formidabel, men både det udvendige design og kommandobroen skræmmer nogle væk og lokker andre til. Ergonomien er under alle omstændigheder tæt på perfekt - hvilket den som regel er i Honda.

Brugte Honda - Populære modeller

3 Facts om Honda

Honda havde succes i Formel1 med køreren Ayrton Senna, og for at demonstrere sine evner byggede fabrikken Honda NSX – en sportsvogn i aluminium med en hurtigtroterende 3,5 V6. Bilen er en kultbil og den var i produktion fra 1990 og helt frem til 2005. NSX får en afløser i 2015 efter mange års sportsvognstørke hos Honda. Den nye NSX får en V6 og to elmotorer til at trække på forhjulene. Honda er blandt de førende på brintbiler og har kørt test i Californien siden 2002. Honda er verdens største motorproducent, laver robotteknologi og fremstiller desuden motorcykler.

Hondas historie

Honda er stiftet af Soichiro Honda, der var en glødende bilelsker. Han startede med at lave stempelringe til Toyota, men mistede kontrakten på grund af dårlig kvalitet. Han genvandt æren og kontrakten med en selvopfundet automatiseret proces, men han solgte fabrikken efter krigen og stiftede Honda Technical Research Institute i oktober 1946. Dermed var grundstenen lagt til det succesfulde firma. Honda startede ud med at bygge motorcykler og overførte den lette teknologi til biler. Først i en lille pickup og siden i sportsvogne. Derefter kom de almindelig biler. Honda har flere gange haft den bedst sælgende bil i USA og var det første japanske brand, der skabte et premium brand til brug i USA, nemlig Acura.
Bilbasen er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne hjemmeside. Læs mere