Her er en unik mulighed for at erhverve sig en 100% original 2006 Corvette C6 Z06 i uhørt god stand, med kun 44.000km. på tælleren.
Direkte import fra USA, hvor den kun har haft to tidligere ejere med bopæl i Florida, og er udelukkende er blevet serviceret på autoriseret GM værksted.
Bilen fremstår derfor som ny og bag rattet får man også følelsen af en ny bil, hvilket er en oplevelse i sig selv. Her er ingen tvivl om at den har levet et yderst skånsomt liv på landevejene, når den ikke har været gemt væk i garagen.
Z06 modellen kan på ingen måde sammenlignes med en C6 basemodel. Med Z06 betegnelsen blev den forvandlet fra en højtydende sportsvogn til en fuldblods superbil.
Den legendariske LS7 sugemotor på hele 7L yder 511HK / 637NM med en redline på 7.000 omdr/m.
Den er kraftigt inspireret af motorsportsverdenen med bla. titaniums plejlstænger og tørsumpssmøring, så den aldrig løber tør for olietryk i svingene.
Karossen er også lavet af eksotiske materialer med kulfiber skærme og komposit paneler, som er boltet på en let aluminiumsramme.
Kræfterne bliver via en torquetube overført til en 6 speed Tremec gearkasse.
Dette resulterer i nogle præstationer som stadig imponerer 18 år senere. Den accelererer fra 0-100km/t på 3,9 sek. og fortsætter indtil den rammer topfarten på 320km/t.
Ved motorvejskørsel kører den nemt 10km/l i snit.
Modellen er fra en tid før DCT gearkasser og avanceret tractioncontrol. Her kan overstående præstationer ikke klares ved blot at læne sig tilbage i sædet og træde på speederen - det kræver evner og ikke mindst mod at håndtere Corvetten på grænsen og giver dermed en rendyrket køreoplevelse.
Dette eksempler er udstyret med 2LZ udstyrspakken, der indeholder heads-up display, Bose sound system og sorte/røde ægte lædersæder, som er en sjælden option.
Alle originale papirer medfølger samt servicehistorik.
Billeder af undervogn samt video af motor kan sendes på forespørgsel.
Leveres toldsynet og klar til indregistrering.